Nicolai Cadaeib

Stort set alle mine tekster komme til på den samme måde: Jeg lukker mine øjne og forestiller mig en stemning. Det er en sætning eller en følelse eller en tanke, som jeg lader brede sig, til den til sidst bliver til en historie.
Min tekster drives derfor også tit af stemningen frem for indholdet. Hvad der rent faktisk sker i fortællingen er tit underordnet og udspringer af, hvad stemningen har krævet.
Med dette siger jeg, at jeg er ikke specielt god til at fortælle historier. Jeg interesserer mig ikke rigtig for, om mine personer udvikler sig, eller om de rent faktisk er i live. Jeg kan ikke sæ [...]